Danmarks mest progressive ejendomsteam søger en Asset Manager
AkademikerPension
Danmarks mest progressive ejendomsteam søger en Asset Manager
AkademikerPension

Vil du udvikle og administrere en ejendomsportefølje, primært indenfor bolig, hvor økonomi, kvalitet og gode kundeoplevelser går hånd i hånd? Hos os får du en central rolle i at skabe varig værdi for medlemmerne, beboerne og de byområder, vi investerer i. Vi udvider porteføljen de kommende år og søger en Asset Manager, der kan forbedre struktur, udvikling og drift, og som trives med at arbejde datadrevet og forretningsorienteret.

AkademikerPensions samlede AUM udgør i dag 157 mia. kroner, hvoraf ejendomme udgør ca. 5,5 procent. Målet er at løfte den samlede allokering til ejendomme til 7,5 procent inden ultimo 2026.

Opgaver og ansvar

Som Asset Manager får du en central rolle i arbejdet med at udvikle og optimere vores portefølje i tæt samarbejde med Investment Management. Din hverdag vil spænde bredt, men kan groft opdeles i fire områder:

  • Portefølje- og driftsoptimering

Du sikrer, at vi har de rette lejeniveauer og de rette processer. Sammen med vores samarbejdspartnere vurderer du lejeniveauer, igangsætter analyser og gennemfører driftsoptimeringer, der kan løfte både afkastet og minimere risiko.

  • Produkt og kundeoplevelse

Du arbejder med mindre capex-investeringer og produktforbedringer, der gør vores ejendomme mere attraktive for ejendommens brugere med udgangspunkt i business cases og med fokus på måling af effekt.

  • Langsigtet værdiskabelse

Langsigtet værdiskabelse kræver mod til at tænke ud over næste kvartal. Du får ansvar for at teste og skalere tiltag, der både forbedrer hverdagen for ejendommens brugere og bidrager til porteføljens økonomi, f.eks. gennem lavere fraflytning, bedre drift eller højere attraktivitet. Nøglen er at finde de løsninger, der giver størst effekt over tid.

  • Proces og struktur

Du får ansvar for at optimere vores Asset Management ved hjælp af bedre data, forbedret rapportering og ensartede processer i hele porteføljen. Du strukturerer ejendomsdata og omsætter tallene til beslutningsgrundlag. Du er primær kontakt til ejendomsadministrationen og bidrager med input til investeringsprocesser og forretningsplaner.

Din profil

Du vil trives i rollen, hvis du har solid erfaring med ejendomme og et godt kendskab til lejeloven. Du arbejder systematisk, sætter pris på tydelige processer og motiveres af at skabe indsigt gennem data og analyser. Du kan bevare overblikket i komplekse sager og balancerer gode kundeoplevelser med afkast i dine beslutninger. Du trives med korte beslutningsveje og er nysgerrig på nye værktøjer (for eksempel AI). Din baggrund kan være økonomi og tal, juridisk, teknisk eller anden ejendomsfaglig – erfaring, nysgerrighed og handlekraft vægter højest.

Dit team og dine fremtidige kolleger

Du bliver tæt kollega med vores eksisterende Asset Manager Kenneth Larsen og en del af et team, der arbejder sammen på tværs af Investment og Asset Management. Vi er optaget af, hvordan ejendomsinvestering kan skabe varig værdi, såvel økonomisk som samfundsmæssigt. Ansvarlighed og bæredygtighed ser vi som en forudsætning for konkurrencedygtige afkast. Vi tror på en kultur præget af åben sparring og nysgerrighed, hvor vi hele tiden udvikler vores måde at arbejde på. Vi giver dig hurtigt muligheden for at forme og arbejde med porteføljen.

Det kan du se frem til

Vi tilbyder en stilling, hvor du både kan udfolde din faglighed og udvikle dig personligt. Hos os får du:

• ansvar for en central del af vores ejendomsportefølje

• indflydelse på beslutninger og strategier

• mulighed for at teste og udvikle nye løsninger

• et team, hvor samarbejde og sparring er en naturlig del af hverdagen

Teamet sidder i AkademikerPensions nyrenoverede kontor på Smakkedalen 8 i Gentofte, hvor S-toget kører lige til døren, og der er gratis p-pladser til både cykel og (el)bil.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kenneth Larsen på mobilnummer 2790 1300. Vi indkalder løbende til samtaler, som vil bestå af to runder inklusiv en case og en personlighedstest. Vi ser frem til at høre fra dig.

Om AkademikerPension
Vi er en medlemsejet pensionskasse for 170.000 akademikere og har en ambition om at være Danmarks mest ansvarlige pensionskasse. Vi ønsker at skabe et højt afkast på et ansvarligt grundlag, og vi har i de senere år været en stærk stemme i den offentlige debat om ansvarlige og klimavenlige investeringer.

AkademikerPension opfordrer alle, der matcher jobbeskrivelsen til at søge uagtet køn, alder, nationalitet, etnicitet eller andet. Kønsbalance og lige muligheder er kerneværdier for os, og vi har fokus på at sammensætte det helt rigtige team, som i kraft af diversitet og faglige kompetencer kan løse opgaven.

Du kan læse, hvordan vi behandler dine persondata på akademikerpension.dk/persondatapolitik.

Godt socialt miljø
Tæt på offentlig transport
Frokostordning
Work-life balance